CARE

Som det fantastiske og naturlige materiale hør er, vil det - uanset om det bliver brugt til håndklæder, viskestykker, plaider, puder m.m. - føles som ren velvære mod kroppen. 

Fibrene fra hørplanten er nogle af de mest miljøvenlige i verden, da de primært er afhængige af regnvand. Samtidigt anvendes stort set alle dele af hørplanten (hørolie, hørfrø m.m.) og efterlader således intet spild. Ydermere optager hørplanten i vækstperioden store mængder C02 og bidrager således til at reducere drivhuseffekten.

Den hør, der anvendes i vores produktion, kommer udelukkende fra leverandører, der har opnået MASTERS OF LINEN®, hvilket er en garanti for 100% hør dyrket i Europa; fra mark til garn til stof.

Vaskeanvisning

Produkter der indeholder hør bør lægges i blød i koldt vand min. et par timer og gerne natten over, før de tages i brug første gang. Herefter vaskes de ved 30-40 gr. Produkterne kan vaskes ved 60 gr., hvilket dog over tid kan betyde, at hørren mister noget af sin glans og styrke. Håndklæderne bør vaskes separat de første 2-3 gange, da der altid vil gemme sig overskydende luv fra vævningen.

VIGTIGT: Der må ikke anvendes vaskemidler indeholdende blegemidler eller optisk hvidt. Dette vil gå ud over hørrens farve og blødhed. Ligesom vi kraftigt anbefaler, ikke at bruge skyllemidler pga af deres skadelige indhold. Følg anvisningerne på produktets care label, og du har fornøjelsen af et kvalitetsprodukt i mange år.

towelstribe-6557.jpg